Lærer til Sønderrisskolen Aura

Tilføjet 3 uger siden
Ansøgningen slutter: August 31, 2022
Ansøg nu

Stillings beskrivelse

Vil du være med til at sætte dit præg på fremtidens folkeskole, og vil du være med på holdet, hvor ideerne vokser tættest på børnene – hos skolens lærere og pædagoger, så søger Sønderrisskolen Aura pr. 1. august 2022, eller snarest derefter en lærer til 1. årgang.

Stillingen er en 34 timers ansættelse

Da vi i forbindelse med ”Fri kommune forsøget” i Esbjerg Kommune arbejder ud fra så få voksenskift som muligt hos vores elever, så er stillingen i dette skoleår rettet mod 1. årgang med fokus på Matematik og Naturfag. Har du andre spændende fagkompetencer hilses de også velkomne.

Som medarbejder på Sønderrisskolen Aura bliver du ambassadør for Esbjerg kommunes børn- og ungesyn både i sprog og handlinger. På Sønderrisskolen Aura har alle børn og unge ret til at være en del af et fællesskab – det skal du kunne se dig selv tage aktiv del i at opfylde.

Du passer bedst til os hvis du:

  • Er anerkendende både i dit sprog og dine handlinger.
  • Er åben for feedback, ser refleksioner på egen praksis som en selvfølge i arbejdet med børn og unge
  • Ser samarbejde med forældre, kolleger og tværfagligt/eksternt personale som afgørende for, at opgaver omkring børn og unge flytter sig i den ønskede retning
  • Kan arbejde vedholdende, systematisk og er tydelig
  • Har erfaring med forskellige læringsfællesskaber for børn og unge
  • Tror på, at relationer er betydningsfulde og vigtige for alle – både børn og voksne
  • Er stabil, troværdig og loyal i enhver henseende
  • Bidrager til en hverdag med tryghed, omsorg og udvikling for det enkelte barn
  • Er psykisk robust og kan bevare roen selvom verden omkring dig udfordrer.
  • Er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver, opgaveløsninger samt arbejdstider
  • Har gode kommunikationsegenskaber og situationsfornemmelse.
  • Har en viden inden for specialpædagogiske tilgange til undervisningen

Hos os kan du forvente:

  • Forventningsfulde og nysgerrige børn og unge
  • Et spændende, alsidigt og udviklende job
  • Samarbejde med kompetente og arbejdsomme kolleger
  • Kolleger der er anerkendende, åbne og ærlige over for hinanden
  • Høj faglighed og respekt for hinandens fagligheder
  • En arbejdsplads, hvor vi har et fælles ansvar for elevernes trivsel og læring
  • Interesserede og engagerede forældre

Auraskolen består af 5 matrikler med i alt ca. 1950 elever og 190 ansatte.
Auraskolen er en ambitiøs skole karakteriseret ved masser af energi, stort engagement og lyst til udvikling.
Skolens afdelinger har et tæt samarbejde med de lokale foreninger og ligger i grønne omgivelser tæt på strand, skov og engområder som nemt inddrages i undervisningen. Skoletjenestens tilbud Myrthue, Jernalderlandsbyen og Naturskolen ligger i gå og cykelafstand.

Afdelingerne har tradition for et højt fagligt niveau der tager afsæt i skolens CRAFT-profil (Creating Really Advanced Future Thinkers)

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem KL og Lærernes Centralorganisation.

Ved ansættelse i stillingen vil børneattest og straffeattest blive indhentet.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Martin Wittenkamp på 21 51 42 03  eller pædagogisk leder Pia Hartvigsen 29 36 93 12

For yderligere information om skolen, henvises til deres hjemmeside www.auraskolen.esbjergkommune.dk

Ansøgningsfrist
Torsdag den 4 august 2022

Der afholdes samtaler tirsdag den 9 august 2022.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.