Ms SQL databaseadministrator med interesse for drift og udvikling i en datadreven styrelse

Tilføjet 2 uger siden
Ansøgningen slutter: August 31, 2022
Ansøg nu

Stillings beskrivelse

Hvis denne overskrift passer på dig, så vil vi på det stærkeste anbefale dig at se nærmere på dette opslag som databaseadministrator i Fødevarestyrelsens IT-enhed. 

Hvorfor denne stilling er interessant for dig:
Fødevarestyrelsens strategi indeholder indsatser som ’arbejde innovativt og agilt’, ’digital transformation’ og ’levere digital service i verdensklasse’. Dette betyder, at vi står over for en gennemgribende udvikling af både arbejdsgange og digitale services i hele styrelsen. Du får dermed mulighed for at kombinere din faglige stolthed for stabil og sikker drift med at indgå i spændende udviklingsforløb.

Et andet fokus for Fødevarestyrelsen er at være en af Danmarks bedste offentlige arbejdspladser. For dig betyder det blandt andet, at vi har stort fokus på fleksible arbejdsforhold samt relevante og meningsfulde arbejdsopgaver.

IT-enheden har en central rolle både i den digitale udvikling og den digitale governance i Fødevarestyrelsen, og dertil kommer også de tiltag vi sætter i værk for at efterleve de stigende sikkerhedsmæssige krav, der stilles til brugen af informationsteknologi. I dette arbejder vil du kunne påvirke tiltag i beslutningsprocessen i et fagligt netværk med dine ca. 40 IT-kolleger med alsidige kompetencer.

Hvad forventer vi af dig
•    Du har bred erfaring med administration af SQL-Server instanser og databaser, samt servicering af fagapplikationer baseret på MSSQL. Du har blandt andet dybdegående kendskab til, hvordan SQL-agenten kan bruges i praksis til at planlægge sekvenser af datakørsler, backup-jobs mm.
•    Du har måske ikke direkte kompetencer inden for udvikling selv, men du kan indgå i afklaringsforløb med eksterne leverandører og med repræsentanter for vores forretning for at oversætte forretningens ønsker til mere konkrete tekniske løsningsforslag.
•    Du kan arbejde målrettet, og du har en struktureret tilgang til opgaveløsning.
•    Du trives med at samarbejde i mindre teams, men kan også løfte en opgave selvstændigt.
Om Fødevarestyrelsens IT
IT-enheden består af tre sektioner, der i det daglige arbejder tæt sammen. Din sektion består af ca. 10 medarbejdere, der primært stammer fra de klassiske drifts- og support-områder, men som siden Statens IT blev vores driftspartner i 2016, har udviklet vores kompetencer inden for problemmanagement og leverandørstyring. Dette samtidig med at vi forsat kan udfordre vores leverandører i kraft af vores solide IT-faglige fundament. 

Samlet set er vi ca. 40 medarbejdere i IT-enheden, som ud over IT Drift, også rummer IT Projekt og vores Koncernfælles Web og Intra funktion (KWI).

Vores kontor ligger i gåafstand fra Glostrup Station, og det er let at komme til med både tog, bus og bil.

Hvornår skal du starte
Tiltrædelse er 1. november 2022

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og tjenestestedet er Fødevarestyrelsen, IT-enheden, Glostrup.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Nicolai Ørsted på telefon 7227 6808.

Du kan også se mere om Fødevarestyrelsen på vores jobsite: https://foedevarestyrelsen.dk/OmFoedevarestyrelsen/Jobsite 

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem på www.fvm.dk/job senest den 19. august 2022.

Samtaler forventes gennemført i uge 35 og 36.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.