Projektleder hos twoday i Aarhus
Stillings beskrivelse
Er du en handlekraftig og løsningsorienteret projektleder, der drives af at lede, inspirere og motivere andre? Interesserer du dig samtidig for den gode kunderelation med en stærk evne til at kommunikere og som kundens konsulent at rådgive og vejlede på højt fagligt niveau? Så er jobbet tæt på at være skræddersyet til dig.
Din rolle
I rollen som agil Projektleder vil du sammen med dit projektteam sideløbende drive ét til flere projekter, som understøtter vores kunder i deres forretningsgange. Du har en tæt kontakt til den enkelte kunde og ejer den løbende dialog på projektet, samtidig med at du planlægger og styrer leverancen og projektteamet. Du sætter dig grundigt ind i kundens forretning og tager ansvar for at lede projekterne hen mod de rigtige løsninger.
Vi udvikler IT-løsninger til både private og offentlige kunder. Du får derfor en spændende hverdag, hvor du som projektleder skal facilitere den agile proces og sørge for at styre kunden godt i mål indenfor de aftalte tidsmæssige og økonomiske rammer. Vi arbejder agilt efter Scrum metoden, hvorfor det forventes, at du er stærk i denne disciplin. Du skal forvente rejsetid i forbindelse med kundemøder samt interne møder og aktiviteter på hovedkontoret i København.
Dine opgaver
- Aftale projektgrundlag med kunden
- Udfærdige projektplan og planlægge udførsel
- Varetage dialogen med kunderne og facilitering af projektmøder
- Sikre overholdelse af projekt- og tidsplaner
- Sikre at aftaler og kontrakter med kunden overholdes
- Kommunikere tydeligt med både kunde og projektets styregruppe
- Bidrage til løsning af både tekniske og praktiske udfordringer i projektet
- Opfølgning og afrapportering på projekter
- Sikre projektteamets trivsel og motivation
- Håndtere interne og eksterne interessenter
- Facilitere workshops, processer og statusmøder med kunden og internt i teamet
- Fakturering
Om dig
Du har en videregående uddannelse f.eks. Cand.merc el. Cand.IT, kombineret med +2 års erfaring indenfor projektledelse. Derudover ser vi gerne et match på:
Faglige kvalifikationer
- Erfaring med de basale elementer af projektledelse, såsom: kravspecificering/scoping, tids- og økonomistyring, change management, risikostyring, teamledelse og rapportering
- Erfaring med forskellige udviklingsmodeller (Scrum, Agil, Iterativ eller lignende)
- Gode sproglige kundskaber både skriftligt og mundtligt på såvel dansk som engelsk
- Erfaring med udvikling af IT-systemer er en fordel, men ikke et krav
- Har du Scrum Master og/eller PRINCE2 certificeringer er det en fordel
Personlige kompetencer
- Systematisk, har ro og overblik og ved hvornår detaljen er vigtig
- På forkant med projektets aktiviteter som du styrer med sikker hånd
- Du evner at håndtere udfordringer og er løsningsorienteret
- God til at delegere og samtidig sikrer trivsel og motivation i projektteamet
- En stærk kommunikator, der er tillidsvækkende og god til at bygge og vedligeholde relationer til kunder og kollegaer
- Gerne flair og interesse for økonomi og kommerciel udvikling
Work-life-balance
Vi går op i, at både dit privatliv og arbejdsliv er i harmoni. Det er derfor af stor vigtighed for os, at du har tid til både venner og familie. Vi har respekt for forskellighed og ser det som en styrke. Vi er forskellige som mennesker, og så insisterer vi på work-life balance, så vi kan kombinere en ambitiøs IT-karriere med et liv ved siden af.
Vi praktiserer, alt det du kender med frihed under ansvar, et uformelt og afslappet arbejdsmiljø samt kompetente og dygtige kolleger. For nogen er det lidt af en kliché, men vi er ikke i tvivl om, at du kan mærke det, når du træder ind ad døren hos os.
I twoday har vi et stort fokus på din faglige udvikling, da vi tror på, at en dygtig kollega er en glad kollega. Derfor tilbyder vi b.la.:
- Faglig udvikling gennem bl.a. Talents of twoday, Pizza og Podcast, Tekniske Tirsdage samt mulighed for relevante kurser og efteruddannelse
- Ugentlige “Vidensrundstykker” med faglige indlæg
- Fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejdsdage
- Super fede lokaler på Aarhus Ø sammen med andre twoday virksomheder, bl. a. Co3, Kapacity og Two-Many
- Pensions- og forsikringsordning herunder en attraktiv sundhedsforsikring
- En bred vifte af sociale arrangementer arrangeret af personaleforeningen og dit team, alt lige fra julefrokost, fredagsbar, DHL-stafet, bordfodboldturnering og meget mere.
Udviklingsmuligheder
twoday Denmark er ikke som andre virksomheder. Du bliver ikke kun en del af én virksomhed. Du bliver en del af en føderation af virksomheder under twoday Denmark-gruppen. Alle med unikke styrker, der skaber værdi på tværs af det samlede økosystem og giver gode udviklingsmuligheder for både twoday medarbejdere og kunder, private som offentlige.
Som medarbejder i twoday kan du i høj grad være med til at præge virksomhedens udvikling, såvel som din egen karriere, med kontinuerlig mulighed for at udvikle dine kompetencer. Vi har et dynamisk og uhøjtideligt arbejdsmiljø, som samtidigt er kendetegnet ved et stærkt fagligt engagement, hvor der tilbydes mange forskellige aktiviteter af både faglig og social karakter. Vi investerer i din udvikling, og du kan selv vælge at investere yderligere! Vi kalder det en verden af muligheder.
Sådan søger du
Send din ansøgning i dag. Vi holder samtaler løbende og er klar til at ansætte når vi har den rette kandidat. Vi ser frem til at høre mere om dig.