VI SØGER EN ERFAREN STYRMAND/GRAVEMESTER TIL VEJLE ERHVERVSHAVN I VEJLE

Tilføjet 1 uge siden
Ansøgningen slutter: September 30, 2022
Ansøg nu

Stillings beskrivelse

Brænder du for alsidige og selvstændige opgaver inden for det maritime område? Søger du samtidig nye jobmuligheder, hvor du skal arbejde på havnen med forskellige typer opgaver? Så læs videre her.

Vi søger for vores kunde Vejle Erhvervshavn en selvstændig og engageret styrmand/gravemester, som gerne vil arbejde med gravemaskine og kan føre skibet med sikker hånd.
Du synes, det er spændende at arbejde i teams og samarbejde med dine nærmeste havnekammerater. Du har lyst til at prøve nyt, og du er meget lærenem.

Skibenes besætninger består af 3 besætningsmedlemmer. VEH har 3 officielle fartøjer: Jeppe Jensen II(slæbebåd) , G501(split pram) , VH1(gravepram).

Respekt, samarbejde og loyalitet er nøgleord for os.

Arbejdsopgaver omfatter:

  • Oprensning af havnebassin og sejlløb
  • Derudover har du også ansvaret for alt forefaldende arbejde i forbindelse med havnens drift

Vagtansvarlig i turnusordning i tidsrummet aften/weekend.

Kvalifikationer og kompetencer

Du har mindst 2-3 års relevant erfaring som styrmand, gravemester, skibsassistent eller bedste­mand. Erfaring fra mindre skibe eller andre uddybningsskibe er en fordel. Gerne kendskab til entreprenørarbejde til søs samt elektronisk gravesystem. Kendskab til operation af gravemaskine og kran er en fordel men ikke et krav.

Du skal have følgende beviser for at komme i betragtning:

  • STCW II/3 Bedstemand sønæringsbevis
  • GMDSS ROC
  • Gyldigt bevis i brandbekæmpelse
  • Søsikkerhedskursus
  • Evt. hygiejnebevis
  • Medicin C er fordel

Hvem er du?

Du er ansvars-og kvalitetsbevidst og har en stor faglig stolthed. Du er loyal og fleksibel i forhold til arbejdsopgaver. Du er en god teamplayer, som vil arbejde både på land og til søs.

Praktiske oplysninger

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer pr uge.

Typisk arbejdstid er 7.00-15.00 mandag til torsdag, fredage 7.00– 14.30.

Da du i turnusordning bliver vagtansvarlig, er det vigtigt, at du bor max 45 minutter fra Vejle.

Ansøg online hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig og behandler naturligvis din ansøgning fortroligt.

Løn efter overenskomst KL og 3F, 18% pension, 6 ugers ferie.
 

Søg jobbetHar ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. TEMP-TEAM A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem TEMP-TEAM A/S.


TEMP-TEAMTEMP-TEAM A/S er et landsdækkende rekrutterings- og vikarbureau med lokale afdelinger i Danmark.
Vi har 40 års erfaring inden for personaleløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi yder altid en service af høj kvalitet og har tæt personlig kontakt til både vores kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.